Noget der aldrig helt gik væk

Måske er det en lugt, der pludselig sender dig tilbage i tid. En lyd, der får hjertet til at hamre. En berøring, der udløser en reaktion, du ikke forstår. Eller måske er det mere diffust: en konstant uro i kroppen, en vagtsomhed der aldrig slipper, en følelse af at verden ikke er et sikkert sted.

Hvis du oplever noget af dette, kan det være, at din krop bærer på et traume, som aldrig er blevet fuldt bearbejdet. Og det vigtigste, jeg kan sige til dig, er dette: din reaktion giver mening. Den er ikke overdrevet, den er ikke irrationel, og den er ikke et tegn på, at du er gået i stykker. Den er dit nervesystems helt naturlige forsøg på at beskytte dig.

Hvad er traume?

Traume er et ord, der ofte forbindes med dramatiske begivenheder som krig, ulykker og overgreb. Og disse er bestemt traumatiske. Men traume er langt bredere end som så.

Et traume opstår, når en oplevelse overvælder dit nervesystems evne til at bearbejde det, der sker. Det behøver ikke være en enkel, dramatisk begivenhed. Det kan også være:

• Vedvarende følelsesmæssig forsømmelse i barndommen
• At vokse op i et uforudsigeligt eller utrygt hjem
• Mobning eller social udstødelse
• Tab af en nærtstående
• Medicinske procedurer, især i en tidlig alder
• At være vidne til andres lidelse

Det afgørende er ikke, hvad der objektivt skete, men hvordan dit nervesystem oplevede det. To mennesker kan opleve den samme begivenhed, og den ene vil bearbejde den naturligt, mens den anden vil bære den som et traume. Ingen af dem har ret eller uret. Det handler om individuelle forudsætninger.

Hvordan kroppen husker

Det særlige ved traume er, at det ikke bare lagres som en hukommelse i hjernen. Det lagres i hele kroppen.

Når du oplever noget overvældende, går dit nervesystem i overlevelsestilstand: kamp, flugt eller frys. I den tilstand prioriterer hjernen overlevelse over bearbejdning. Det betyder, at oplevelsen bliver gemt som fragmenter, som kropsfornemmelser, følelser, billeder og lyde, uden den sammenhængende fortælling, der normalt knytter sig til en erindring.

Det er derfor, et traume kan føles lige så intenst mange år efter, som da det skete. Det er ikke, fordi du "dvæler ved fortiden." Det er, fordi din krop bogstaveligt talt stadig er i den situation. Nervesystemet har aldrig fået beskeden om, at faren er forbi.

Denne kropslige hukommelse kan vise sig som:

• Flashbacks: Pludselige, intense genoplevelser af traumet
• Hypervigilans: En konstant vagtsomhed og følelse af at være "på vagt"
• Følelsesmæssig døvhed: En nedlukning af følelser for at beskytte dig
• Fysiske symptomer: Kroniske smerter, spændinger, maveproblemer uden medicinsk forklaring
• Udløsere: Bestemte sanseindtryk der sender dig "tilbage" til den traumatiske oplevelse
• Søvnforstyrrelser: Mareridt, urolig søvn, vanskeligheder ved at slappe af

3 ting du kan gøre for at støtte dit nervesystem

1. Lær at genkende dine udløsere. Begynd at lægge mærke til, hvad der aktiverer dit nervesystem. Er det bestemte lyde, steder, situationer eller mennesker? Denne opmærksomhed giver dig en begyndende følelse af kontrol. Du forstår, hvad der sker, i stedet for at blive overvældet af det.
2. Grounding-øvelser. Når du mærker, at nervesystemet aktiveres, kan du bruge dine sanser til at forankre dig i nuet. Mærk dine fødder mod gulvet, beskriv fem ting du kan se, eller hold noget koldt i hånden. Det signalerer til dit nervesystem: "Jeg er her. Jeg er i sikkerhed. Det er nu."
3. Vær tålmodig med dig selv. Heling fra traume er ikke en lineær proces. Der vil være gode dage og svære dage. Det vigtigste er, at du ikke dømmer dig selv for dine reaktioner. De er ikke din svaghed. De er beviset på, at du overlevede.

Hvordan EMDR kan hjælpe med traumebearbejdning

Selvom ovenstående strategier kan give en vis lettelse, kræver egentlig traumebearbejdning som regel professionel hjælp. Det er her, EMDR kommer ind som en særligt effektiv metode.

EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) er en terapiform, der er specifikt udviklet til at hjælpe hjernen med at bearbejde fastlåste traumatiske minder. Metoden er anerkendt af WHO som førstevalgsbehandling for PTSD og har en solid forskningsbase bag sig.

Under en EMDR-session arbejder vi med det traumatiske minde, mens du samtidig følger en bilateral stimulering, typisk styrede øjenbevægelser. Denne proces hjælper hjernen med at genoptage den naturlige bearbejdning, der blev afbrudt under den traumatiske oplevelse.

Det bemærkelsesværdige ved EMDR er, at du ikke behøver at tale i detaljer om det, der skete. Metoden arbejder med den kropslige og følelsesmæssige oplevelse af traumet, og mange oplever en markant lettelse allerede efter få sessioner. Mindet forsvinder ikke, men det mister sin følelsesmæssige ladning. Det bliver en fortid, der ikke længere styrer din nutid.

I min praksis kombinerer jeg ofte EMDR med ISTDP, hvilket giver en særligt kraftfuld tilgang. EMDR bearbejder de specifikke traumatiske minder, mens ISTDP adresserer de bredere følelsesmæssige mønstre og forsvar, der har udviklet sig omkring traumet. Sammen skaber de to metoder en dybere og mere varig heling.

Du kan hele

Traume er ikke en livstidsdom. Det er en oplevelse, der har sat sig fast i dit nervesystem, og med den rette hjælp kan dit nervesystem lære at slippe det igen.

Mange af mine klienter beskriver processen som at lægge noget tungt fra sig, som de har båret i årevis. Det er ikke, fordi fortiden forsvinder, men fordi den holder op med at definere nutiden.

Du behøver ikke bære det alene. Og du behøver ikke vente, til du er "klar". De fleste er aldrig helt klar, og det er helt okay. Det eneste, der kræves, er et lille skridt.

Hvis du er klar til at tage det skridt, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan arbejde sammen.